top of page

Sommerferien 2018 Italien, Lyon & Alsace

Knapt 4 måneder efter vores store tur til New Zealand og Australien er det endelig igen blevet tid til ferie. Denne gang lidt mere jordnært, med en bilferie til Piemonte, Valpollicella, Lyon og Alsace.

Først nogle dage på vingård i Piemonte ved Dogliani, et smukt og dejligt sted med et hav af gode restaurant og vinoplevelser i området. Dernæst gik turen øst over til Gardasøen ved Torri del Benaco, hvor Giulia fra Tenuta Chiccheri havde skaffet et hotelværelse i strandkanten.

Så var det i fuld fart vestpå igen til Frankrig, og Lyon hvor årets store restaurantoplevelse skulle afprøves, nærmere bestemt Paul Bocuse, som jo er den 3 stjernede restaurant der har haft stjernerne længst. Det blev en dejlig aften med rigeligt mad, og en rigtig lækker oplevelse, men vi foretrækker nu stadig Auberge de L'Ill i Alsace (som desværre har mistet 1 stjerne i foråret 2019) som i vores øjne byder på en endnu bedre oplevelse.

Sidst min absolut ikke mindst skulle resten af ferien bruges på camping i Kaysersberg i Alsace, stadig med masser af god mad og vin. Det blev til endnu et besøg på La Atalier du Peintre i Colmar, vores stammichelinrestaurant. Og så opdagede vi en ny perle i Kaysersberg, L'Alchemille som er en relativ ny Michelinrestaurant, men med et højt niveau, her kommer vi til at spise mange gange fremover.

Billederne kommer snart... 

bottom of page