top of page

Californien, Arizona, Nevada & Utah

I marts 2008 tog vi på vores første tur til USA, vi havde udvalgt Californien som stedet vi ville se, nærmere bestemt San Francisco som altid har haft en særlig status. Udover San Francisco skulle vi også på den sædvanlige tur sydover langs Highway 1 til Solvang, Los Angeles, videre vest på gennem Arizona til Grand Canyon, et smut forbi Monument Valley kendt fra et utal af Western film, herfra lidt nordpå til Bryce Canyon og Zion inden vi ankom til Las Vegas.

 

Fra Las Vegas gik turen igennem Death Valley, nord om Sierra Nevada bjergene, da bjergpassene mere eller mindre er lukket så tidligt på året, forbi den sydlige ende af Lake Tahoe, nærmere bestemt Emerald Bay, herfra sydpå på den vestlige side af bjergene til Yosemite National Park, og så retur til San Francisco.

Alt sammen på ca. 14 dage, hvilket er alt for kort tid til at nyde det hele så meget som det fortjener, men dog nok til at give en ide om, at man vil tilbage igen hurtigst muligt. Kort sagt vi var ramt af kronisk Californienlængsel. Lad det være en advarsel til andre der overvejer en rejse derover. Vi har senere lært, at der er andre steder i USA med samme tiltrækningskraft, så man er ikke sikker selvom man holder sig fra Californien.

bottom of page